Foreningen består af 15 andelslejligheder i to opgange midt i det skønne Vesterbro. Huset har en skøn baggård, hvor gårdlauget arbejder hårdt på at vedligeholde samt forskønne med blandt andet blomster i foråret. Vores hus har en mindre plads ved vores fælles bagtrappe. Her står en stor bænk, blomsterkrukker (der i sommerperioden er fyldt med blomster), super lækre æbletræer og en grill, der er til fælles afbenyttelse.

Kælderen består af primært af opbevaring af fællesmaterialer fx maling, pensler og lign samt cykler. Der arbejdes på at udnytte foreningens areal i kælderen bedre. Loftsrummet er ligeledes en del af en større plan om opbevaringsplads og bedre udnyttelse af pladsen til glæde for flere.